Bliv samarit

Som samarit ved Røde Kors står du som en frivillig førstehjælper ved koncerter, sportsstævner, fester og lignende. Til gengæld vil Røde Kors stå for din uddannelse.

For at komme på uddannelse med Røde Kors skal du opfylde følgende krav:

1.      Du skal være fyldt 18 år

2.      Børneattest uden anmærkninger

3.      Fysisk rask og psykisk ligevægtig

Som samarit skal du kunne være ansvarlig for andres helbred og skal have fysikken til at kunne give hjertemassage eller båretransport.

Mindre helbredsproblemer skal dog ikke afholde dig fra at melde dig. Vi vil i så fald tage en kort samtale med dig, for at vurdere om det giver et problem.

For at blive samarit i Røde Kors, skal du kontakte din lokale Røde Kors afdelings samaritter.

Hvis du ønsker at blive samarit hos Aalborg Samaritterne, kan du kontakte vores aktivitetsleder for yderligere information.

Mødeaftener afholdes normalt hver anden mandag. Når der er samlet et hold interesserede, vil vi afholde en infoaften. Hvis du stadig er interesseret kan du herefter deltage på mødeaftenerne sammen med de uddannede samaritter.

Mødetider bliver normalt kun offentliggjort på vores interne forum. Her har du også mulighed for at blive oprettet, når du kontakter os.

Connection timed out